Smagsprøve på #1 – 2017

Å tidsskrift for poesi & kortprosa

Nr: Smagsprøve på #1 – 2017

© Copyright bidragsydere & Å

Forfattere: Christina Agerboe, Poul Lynggaard Damgaard, Morten Reimar, Elmer H, Mette Damgaard, Hartvig Hansen

Kontakt: tidsskriftetaa@outlook.com

Ansvarshavende redaktion: Sebastian Bune & Martin Knabe

Først publiceret: http://www.tidsskriftetaa.wordpress.com

Udgivet af Tidsskriftet Å

ISSN: (?)

Opsætning: Sebastian Bune & Martin Knabe

Forside: Hartvig Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leder

 

Temaet for Tidsskriftet Å’s første nummer er FRAGMENTER, et meget bredt tema som kan følges både løst og fast. Hvad er et fragment? Er det en iturevet tegning? En opbrudt fortælling? Eller måske en tekst der ikke vil vedkende sig en enkelt genrebetegnelse, men stritter i flere retninger? Tolkningerne er mange og op til kunstneren. I denne prøve-publicering bringer vi et lille uddrag af tekster fra de foreløbige bidragsydere til nummeret FRAGMENTER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ELMER H

 

 

# 1

men om natten

er alting

alligevel

okay

 

planeten ånder endnu

min elskede

fiser

i søvne

 

og i morgen

den lille død

smagt til

med kaffe og toastbrød

 

 

#4

 

We don’t talk anymore

kværner radioen

med den skærende sandhed

enhver popsang

altid er medium for

 

jeg mener

det jeg hader

mer ved verden end alt andet

er dette

 

hvordan den langsomt gør mig

til en del

af sig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poul Lynggaard Damgaard

 

Afladning
Solen vender sig om i byen
set gennem knust glas
fyldt med angst.
Volden bliver scannet.
En blomst i ruden.
Din ballade ud af gadens ar.
Jeg har trukket mig fra væggen
i en afladning.
Ingen dage tilbage
mens kroppen flyttes
gennem byen.
Giv mig plads i lyset bag ruder
der flytter sig for hinanden.
Rullende fart af billeder.
Jeg har aldrig været på denne side før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modsætning

 

Uden virvar hænger lyset før afsked.
Jeg går før enighed.
En periode af drømme.
Antændt bevidsthed.
Forventet årstid i en slidt bevægelse.
Solen flår terrassen.
Denne tanke vender aldrig tilbage,
men et rum er åbnet op.
Langs muren en forestilling
om bevægelse.
Nedfældede ambitioner
sejler ud i tågen
en råkold martsmorgen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvandlet hjem

Op langs vejen
en herskende
fornemmelse
fra åens
piblende vand.

Skridt langs muren
op ad bakken.
Et ly for enden
af gaden.

Lejlighedens maske falder
i et besøg af håndværkere.
Skabene pilles fra hinanden
og efterlades midt I rummet.
Digte i baggrunden.
En vandmåler er sat op.

Drivende skyers
indhold af månen.
Træets ødelagte
lomme.
En weekend
uden sommer.

Huller for fornemmelser.
En dragt at tage af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nok Ideer

Jeg hænger skråt i vinden mod træer i baggrunden.
Væggene er kommet til skade.
Plaster på revnet vindue.
Glitrende gnist.
Lyset falder i en linje
langs panelets ophør.
Du sidder i flydende stråler bag møblerne.
En rude hvor murstenen forsvandt.
Væggene foldet ud mod landskabet.
For altid et stjernebillede over maleriets univers.

En ledning trukket gennem haven.
Jeg kigger over kanten
og ser mig selv i kaffen.
Jeg rører hovedet. Mon kanten
holder?
Folder hænderne mod glasset i et ansigt af Picasso.
Vi snakker om sangtekster på hjørnet før værelserne bliver
tomme. Din ejendom gør jeg mig bekendt med. Går med
planterne rundt om det lange hus. Ringer til en forladt park.

En fremvist frekvens i åbningen af tasken.
Et privat menneske trukket ud af skyggen.

Mit grej i et af de efterladte rum før alle for alvor rykker ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Broderede kloakker
Inventar fra det fjerne østen samlet i rummene
og på gangene.

Lampeskærm med spor fra et helligt dyrs
poter.

Glemt skygge på jorden. Grundløs papir
under loftet.

Et egetræ set fra alle sider gror i en konstruktion
kaldet overfart. En væg mod solnedgang.

Elementet bærer passagen for en fremmed.

Vi gennemkører samtlige landets broer.

Palmer gror i biblioteket mod en væg i solnedgang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Æskens tanker
Jeg beholder øksen fra vores samtaler
og lægger den i skoven
som en afbrændt tændstik
i åben æske.
Det er ikke skoven der brændte,
men bjerget.
En cigaret skoddet i sidste århundrede.
Opblomstring uden sol.
Nu er
bjerget her igen
Farverne på række.
Bjerget vendt om
for at det kan stå selv.
Personen i en periode
mellem indstillede sprog.
Solen uden løbebane.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fabriksdigte

af M.D. Sørensen

 

 

 

Først klippe i bølgepap    så clipse om stolebenet (4-5 clips)  så clipse     om stolebenet (4-5 clips) så clipse det om stolebenet (4-5 clips) så           clipse om stolebenet (4-5 clips)

 

stablerne vokser og musikken

spiller.

 

 

 

Krampen møder den forrige

så ringer klokken.

To mænd sidder ved det bagerste

bord, deres brune nakker er

en uafbrudt genstand.

 

Min madpakke

gør sig så flad som mulig over for min

smukke     min blinde

makker.

 

 

 

 

Der går et spøgelse gennem

hallen.

Alt på ham er hvidt, også vipperne   træskoene

lungerne.

 

Musikken stopper

akkorderne i stå, han er hvid

og skal indlægges.

 

 

 

Den falmede undertrøje ved

syrebadet:

Op ad armen skulderen og dér

sære syn, damer med uens lemmer og øjne

som æg.

 

Huden er et kladdepapir     en særlig

ømhed

i røven    og jeg finder

hans øjne

gennem hallen

helt utroligt.

 

 

 

Malingen i lungerne begynder at skalle og han

kommer tilbage og ryger cecil i pauserne. I den ene ende af hallen er

en dør åben ud til plænen, det meget

grønne græs, vi kan sidde og

lytte til måske

en lærke.

 

Så er vi videre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina Agerboe

 

”Tærskeldig”

Du kigger på mig

gennem skærmen

træder over tærsklen

mellem tid og rum

 

Det kan du

fordi du har dine særlige

sko og briller på

siger du

mens du er der

foran mig

før dit silkeblik

trænger ind

gennem mit bryst

rører ved mine indre organer

 

Du sætter et flag i mit askehjerte

tager en souvenir

med ud igen

 

Du er tilbage

bag skærmen

jeg tror

du har glemt

at du

på vejen ind

rev mit bryst

itu

 

så modtager jeg

et postkort

fra dig

år og hjem senere

uden afsenderadresse

med et billede af nål og tråd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Reimar

 

Lille Torv

 

Søndag i november

Lille Torv i Aarhus

og bladene hænger på

med det yderste af neglene

mens døren til 7-Eleven

går op og i

som Lille Torvs lille hjerte

i en konstant rytme

der fylder torvet med mennesker

og mennesker med cigaretter og pizzaslices

og mannequinerne glor

de kigger ansigtsløst bebrejdende

på folk i dynejakker med poser

der ikke er fra SAND

og mannequinerne forstår det ikke

de smider tøjet til 25 procent hele november

imens går en soldat til toget til kasernen

høj og rank med sækken over ryggen

og en baret i reglementeret vinkel på hovedet

og en rekrut i civil halser bagefter

som en hund der vil vide alt om kasernen

i København

og hvordan det er at gå i byen

”er det vildt, jeg mener, er det ikke helt sindssygt?

Og hvad med pigerne, hvad siger de til sådan en jyde i uniform?”

I dag har alle døtrene i byen

besøg af alle mødrene

fra uden for byen

og går imod vandingshullerne

ved Åen

med café latte i øjnene

og varmeblæsere

ja, der er brug for varmeblæsere i dag

det er november på Lille Torv

masser af dem

og samtidigt kommer en lille tyk sulten mand

fra Store Torv

mod pølseboden

pungen allerede ude af lommen

jakken åben på vid gab

viser den hvide fodboldtrøje indenunder

der matcher kasketten

der ikke skærmer for noget i dag

himlen er grå

som fliserne

på Lille Torv

en gang i mellem åbner dørene til Magasin

der har ekstraordinært juleåbent

og lukker en duft af stueetagen ud

en blanding af 365 parfumer

og renskurede parfumedamer

viftende parfumeprøver

og kragerne flokkes om en skraldespand

men bliver jaget væk af en måge

og en mor med gråt hår og røde briller

har godt tag i sin datter

og trækker hende henover torvet

og siger

”og så bagefter ku’ vi…”

”og så tænkte jeg at vi ku’”

”og så ku’ vi”

mens datteren kigger ned på sine allstars

og har sit at tænke på

jura, kinastudier

eller hvad ved jeg

og er lige ved at gå ind i en hjemløs

med Hus Forbi

hvis ikke moren havde nået at trække hende til side og sige

”hov, det må du undskylde”

til dem begge to

Og der går en med hue

og to med handsker

tre fire

fjantepiger

en mand med tribals i nakken

mor med et barn på cyklen

”se mor, en måge”

og moren ser ikke en skid måger

hun ser lige ud

vil fremad

men Lille Torv rykker ikke noget særligt i dag

den lever sit eget stille liv i dag

der er folk, der skal alle steder hen

Hvorhen?

I dag

En dame går imod strømmen

En mand sidder på bænken og tager det hele til sig

En pige trækker sin cykel

ved siden af en fyr med stribet halstørklæde

”det kan man ikke vide,” siger han

”det ved man jo først bagefter”

og pigen nikker lidt

det ved man vel først bagefter

mens hun kigger på ham

det kan man jo ikke vide endnu

tænker hun sikkert

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trøjborg lørdag d. 18. oktober 2014 7:40

 

Vinden puster træerne vågne

mens mågerne flyver på arbejde

under megen brok

en hund trisser rundt i gården

mens en Volvo tænder på gaden

duerne slår kuskeslag på tagryggen

soveværelsesgardinerne er stadig for

Byen sover endnu

sengen står hvor den blev efterladt

hjertet hamrer i brystet

øjnene vil ikke mere for i går

Advertisements