Redaktion

MS6_1819  Martin Knabe, redaktør og medstifter

Har udgivet digtsamlingen Fra vinter til vinter og hans bidragsportefølje tæller tidsskrifter i både Norge, Sverige, USA og Danmark, heriblandt; Riss (NO), Slagtryk (DK), Staden (SE) og Poetry Quarterly (US). Digtsamlingen Why I Love You som udgives af det amerikanske forlag Prolific Press er planlagt til at udkomme i juli 2017. Udover at være en flittig digter, er Martin aktiv i kunstnergruppen De saakaldte med digt- og fotoinstallationer i det aarhusianske bybillede.


Sebastian - Foto  Sebastian Bune, redaktør og medstifter

Har udgivet digtsamlingen Nomadesind ved forlaget Jorinde og Joringel, 2014, og debuterer sommeren 2017 som romanforfatter på Lindhardt & Ringhof. Han er cand.mag. i engelsk sprog og litteratur, og har undervist en årrække som gymnasielærer. Han har også bidraget til en række tidsskrifter i Skandinavien, heriblandt; Lasso (NO), KAMILLA (NO), Dansk Noter (DK) og Floret (SE).

 


thumbnail_IMG_9197 format 2  Mariana Gil, fotograf

Mariana er billedkunstner og uddannet Cand.Mag. i Kognitiv Semiotik. Hun arbejder med digital fotografi og er interesseret i hvordan beskuerne processerer information i forhold til både tekster og billeder. Hun har deltaget i, bl.a., kunstudstillingen ”What a wonderful world” i Nees og i Galore Festival i København. Hun fik runner-up plads i fotokonkurrencen ”Habitat Århus” og nogle af hendes billeder kan ses på Århus universitet i afdelingen for Brasilianske studier. Mariana bidrager som fotojournalist i Kulturmagasinet Fine Spind og er også fast fotograf hos ”Litterær Lounge”, en frivillig organisation der holder litteraturarrangementer i Århus og omegn.


Kevin Kevin Andersen, Korrekturlæser/Alment redaktionsmedlem

Har udgivet digte i USA, blandt andet i tidsskrifterne Jitter Press, Tanka Journal, Three Line Poetry og Poetry Quarterly. Er derudover repræsenteret med en novelle i Skrivekunstskolens antologi Jeg Blir Ik Gammel. Til dagligt arbejder han som korrekturlæser ved forlaget Snepryd, hvor han hidtil har hjulpet redaktionen med både novelle- og digtsamlinger.


 

Advertisements